Cypriotiske vine.
De cypriotiske vine er gennemgående lette og meget frugtige vine. Der er det specielle ved dem, at de fleste, der normalt reagerer negativt på vine, kan tåle dem.
Det skyldes, at der kun er den garvesyre i vinene, der kommer fra selve druen, da alle druer håndplukkes. Desuden findes der i mange vine biogene aminer, der er affaldsstoffer fra bakterier. Disse findes stort set ikke i cypriotiske vine, da klimaet er så varmt, at bakterierne ikke kan overleve.
Facts
om Cypern.
Cypern er den 3. Største ø i Middelhavet og har nogle
af de ældste minder om menneskets opståen. Det tidligste spor af mennesker
daterer sig til 6000 f. Kr. Homer henviser til øen, som en fin kobberproducent.
Næsten alle de store erobringstogter i Middelhavet har også omhandlet Cypern.
Der er stadig i navnene på Cypern rester af historien og mytologien. Den skumfødte
gudinde for elskov, Afrodite, er født af en bælge i en bugt nær Paphos. Et
meget fint oldgræsk mosaikarbejde i Paphos viser "De første
vindrikkere". Da det er 5000 år gammelt, er det bevis for den meget lange
tradition, man har for vindyrkning og -fremstilling på øen. Cypriotisk vin har
i tidens løb været omtalt af mange kendte og mindre kendte forfattere, der højt
har besunget de ædle dråber.
Cypern blev et meget benyttet opholdssted for korstogsridderne og senere for
tempelridderne. Særligt de sidste interesserede sig for vindyrkningen, og det
siges, at Madeira med dens klassiske vine og området Champagne oprindeligt er
tilplantet med vinstokke fra Cypern bragt frem af disse riddere.
Cypern kan som nævnt se tilbage på en meget lang vindyrkningstradition, der
har strakt sig over mere end 5000 år.
SODAP fortsætter denne tradition med dens kvalitetsvine, der også i dag
produceres under de bedste betingelser og under stadig kvalitetskontrol.
SODAP blev etableret i 1947 og blev hurtigt ét af Cyperns førende
vinkompagnier med 2 store "vinerier", ét i Lemesos og ét i Paphos.
De producerer topkvalitet af vin og spiritus og har indtil nu en samling på 10
guld, 24 sølv og endnu flere bronzemedaljer vundet ved internationale
udstillinger af vinprodukter. Det har medført, at SODAP´s produkter i dag
eksporteres til mange lande: UK, Schweiz, Tyskland, Belgien, Finland, U.S.A.,
Canada, Japan og mange flere. Og altså også Danmark.
Klimaet på Cypern er utroligt stabilt fra år til år. Variationerne er så små,
at man kan påregne en uforandret vinkvalitet hvert år. Man kan derfor ikke om
cypriotiske vine tale om gode og dårlige årgange. De er altid gode.
Vinene drikkes ret unge, men kan godt gemmes nogle år. Specielt kan de tørre
vine lagres i indtil 10 år.